Som opdatering på vores 2 tidligere fremsendte nyhedsmails omkring space situationen i Far East kan vi oplyse, at der stadig er meget store pladsproblemer i Fjernøsten, og alt tyder på dette fortsætter efter Chinese New Year. Rederierne har stadig ikke fået tilpasset kapaciteten til den større efterspørgsel, og dette påvirker transittiden i en negativ retning, og der forekommer derfor store forsinkelser fra Fjernøsten pga. congestion i de enkelte havne. Derudover er kapaciteten for lav, hvilket medfører, at enkelte containere går via Rotterdam, Zeebrugge og Antwerpen til Danmark frem for via Hamburg.
De seneste udmeldinger fra rederierne tyder på, at der ikke er tegn på bedringer efter Chinese New year, så vi skal kraftigt opfordre alle vores kunder til at booke ind i god tid så eventuelle forsinkelser ikke får store konsekvenser for jer som importører.
Vi skal derudover gøre opmærksom på, at de destinationer der er hårdest ramt er de havne, der ikke sejler direkte til Europa, og det er havne som Chittagong, Haiphong, Ho Chi Minh og Bangkok.
Vi beklager de konsekvenser disse forsinkelser måtte have og står til rådighed, hvis i ønsker ovennævnte uddybet, og så håber vi på at rederierne snart sætter noget mere kapacitet i markedet, så vi undgår disse forsinkelser.
|